KNX

KNX
Stenild El er certificeret KNX Partner og har stor erfaring med etablering af KNX systemer både i private hjem samt i større erhvervsbyggerier. Vi er opdateret med nyeste viden indenfor feltet og vi har et stort produktkendskab, hvor vi bl.a. arbejder sammen med GIRA og ABB. Flere af vores montør er certificeret, så vi vil altid kunne stå til rådighed når du vælger KNX.

Når du vælger KNX som den intelligente el-løsning i dit hjem, vælger du samtidigt en løsning som kontinuerligt kan tilpasses dine personlige behov. En KNX løsning kan over årene ændres i tråd med at livet i huset ændres. Ved at om programmere i KNX systemet, kan man ændre på stikkontaktens tidligere funktion. På denne måde tilpasses systemet til de nye funktioner i hjemmet.

Der findes et stort udvalg af stikkontakter, afbrydere og touch-paneler, som alt sammen bidrager til din personlige løsning. Denne løsning kan naturligvis kombineres med både smartphone og tablets, for en endnu mere fleksibel løsning.

DIT HJEM

Entre

Et touch panel i entreen, kan være med til at give en god fornemmelse når man forlader enten sit hjem eller arbejdet. Et touchpanel giver et hurtigt overblik over bygningens status: ”er alle vinduer/døre lukkede”, ”er kaffemaskinen slukket” eller ”er alt lys slukket”. Man kan lave sit eget scenarie for hvordan el-situationen skal være når man forlader bygningen. Når man kommer hjem kan man aktivere ”velkommen hjem” scenarier, som kan eksempelvis indeholder at gardiner i stuen ruller op, forskellige lys tændes på forskellige lysniveauer og måske endda får dit fjernsyn til at tænde.

Stuen

Hvad end du bruger din aftenstid på at læse, spille eller se TV, kan KNX tilpasses individuellet til dit behov. Med et enkelt tryk på kontakten, kan du ændre lyssætninger, gardiner eller varme i rummet. Sidst på aften kan du med et enkelt tryk slukke for alle funktioner og tyverialarmen aktiveres inden du går seng.

Soveværelse

KNX kan give mere ro om natten. Med KNX kan man lave en automatiseret tidskontrol, hvor værelsets klima ændres over natten, så eksempelvis at værelset er varmere når man ligger sig under dynen og bliver køligere over natten, for en bedre søvn. Hertil kan man kombinere med en vejrstation, således at rumtemperaturen ændres i takt med udetemperaturen.

Man kan installere en panikknap ved siden af sengen. Hører man en indbrudstyv på vej ind, eller underlige lyde i haven, kan man med et enkelt tryk på knappen, aktivere for alarmsirenen samt alt belysningen både inde og ude.

Badeværelse

Med et komfort scenarie kan du med et enkelt tryk forvandle dit badeværelse til et welness rum. Her har rummet den perfekte temperatur, håndklædet er lunt, belysning er dæmpet og du hører beroligende musik i indbygningshøjttaleren i loftet. Hertil kan en tidsstyret temperaturstyring automatisk sænke temperaturen i rummet når du ikke bruger det, eksempelvis i dagtimerne, for at reducere energiforbruget.