Til forsiden
 
  Kvalitet
  El check
  Hvad må du selv lave
  Bør du tilkalde en el-installatør?
 
 
 
© Stenild El ApS

Er dit hjem elsikkert?

Printervenlig version

Du kan selv tjekke den synlige del af dine elinstallationer og se om det ser helt galt ud. Hvis dit svar er det samme som står i (parantes) så bør du tilkalde en elinstallatør hurtigst muligt. Er du usikker så kontakt din elinstallatør.

Eltavlen

På eltavlen finder du sikringerne. De sidder oftest ved elmåleren og herfra løber installationerne hver til sit.

Tavlens sikringer reagerer, hvis en ledning overbelastes inde i hjemmet. Blot et enkelt apparat med stort elforbrug - fx en elkedel - er nok til at lægge beslag på næsten hele en sikrings kapacitet.

• Er der mere end én sikring? (Nej)

• Er sikringerne meget varme? (Ja)

• Springer sikringerne ofte? (Ja)

HPFI afbryderen

En HPFI-afbryder sidder ved eltavlen og sætter en stopper for strømmen, hvis kraften ikke når frem til målet. Det forebygger brand og farlige stød.

• Er der en HPFI-afbryder? (Nej)

• Slår den fra, når du trykker på testknappen? (Nej)

• Slår den nogle gange fra, uden at du ved, hvad der er galt? (Ja)

Stikkontakter

Er der for få stikkontakter i et rum er det fristende at bruge stikdåser. Det overbelaster dog kontakten og de mange lange ledninger giver kræfterne mere spillerum.

• Er der mere end én kontakt i rummet? (Nej)

• Er der mere end fire apparater sluttet til kontakten? (Ja)

• Kan stikpropperne rokkes, når de er stukket i kontakten? (Ja)

• Er kontakten eller stikpropperne varme eller misfarvede? (Ja)

Ledninger

Isoleringen på ledningerne bliver mør med tiden, og det gør det svært at holde strømmen inde evigt, hvis den slides udefra. Men også ledninger skjult under fx gulvtæpper kan gøre skade, hvis de er samlet med muffer og tape.

• Ligger ledningen et sted, hvor den slides eller klemmes? (Ja)

• Er der hul eller slid på isoleringen? (Ja)

• Er der "fuglereder" eller sammenrullede ledninger? (Ja)

• Er der køkkenmaskiner eller andre kraftkarle for enden af tynde ledninger? (Ja)

• Stikker ledninger ud fra kronesteder, der smuldrer når du rører ved dem? (Ja)

Lamper

Lamper og andre apparater giver ofte tegn, hvis der er noget galt med hjemmets el. De er nu heller ikke altid selv fejlfrie.

• Er der lamper der blinker eller apparater, der ter sig underligt? (Ja)

• Passer pærens watt-tal med det maksimum, der står på fatningen? (Nej)

• Har hængelamperne en kappe med en klemmenippel, så de ikke hænger frit i ledningen? (Nej)



Stenild El ApS