Til forsiden
 
  Lauritz Knudsen A/S
  Solar A/S
 
 
 
 
 

Solar A/S

Printervenlig version

SOLARS MISSION

Under mottoet "Solar gi'r dig muligheder" skal kunden modtage:


Den rette vare

- på det rette tidspunkt

- det rette sted

- i den rette mængde

- og med den rette tekniske og markedsføringsmæssige support



Historie

1919

Jacob L. Jørgensen og Herluf Sørensen etablerer handelsfirmaet Nordisk Solar Compagni med hovedsæde i Kolding. Grundlaget var import af målere samt engrossalg af elektriske installationskomponenter.

Behovet for elektrisk materiel er stort i disse år, da Danmark elektrificeres. Engroshandelen udbygges, importvirksomheden neddrosles, og Solar starter en produktion af radioapparater.

1923

Nordisk Solar Compagni lejer sig ind i "Borgen" på Haderslevvej i Kolding. Ejendommen købes i 1938 og er fortsat koncernens hovedkvarter.

1929

De første to filialer åbnes i Århus og Nykøbing Falster.

1930

Solar omdannes til aktieselskab.

1938

Radioproduktionen udskilles i et selvstændigt datterselskab, A/S Audiola Radio. Aktiviteterne udvides til også at omfatte fabrikation af egne belysningskomponenter og elektriske halvfabrikata.

1953

Aktierne bliver noteret på Københavns Fondsbørs, og to år senere stiftes det nuværende Solar Holding A/S.

1958

Produktionen af radioapparater indstilles.

1981

Offshoreaktiviteterne i Esbjerg giver anledning til at oprette Solar Offshore-afdelinger indenfor markedsområdet.

1984

Rudolph Schmidt A/S, der er en velanskreven grossist inden for tilbehør til elektroniske produkter, erhverves.

1985

Der etableres centrallager i Vejen.

1989

Solar etablerer sig for første gang i udlandet gennem køb af det nuværende Solar AB i Sverige.

1990

Der opkøbes en tyske elgrossistvirksomhed, det nuværende Solar GmbH.

1992-2003

Gennem etableringer og opkøb udbygges filialnettene i Sverige og Tyskland. Der etableres centrallagre i disse lande.

1995-2003

Der frasælges mere end 10 virksomheder uden for det primære forretningsområde.

1996 og 2002

To hollandske elgrossistvirksomheder, det nuværende Solar Elektro BV, overtages.

1997

En overordnet koncernledelse etableres med hjemsted i Kolding. Elgrossistvirksomheden i Danmark ændrer navn til Solar A/S og samles i Vejen, hvor en ny administrationsbygning tages i brug.

1998-2000

Solar etablerer sig i Polen ved køb af flere virksomheder, det nuværende Solar Elektro Sp. z o.o.

1999

Gennem datterselskabet Rudolph Schmidt A/S erhverves selskaber i Norge, Sverige og året efter i Finland. De samles i Aurora Gruppen, som sælger tilbehør til forbrugerelektronik.

2000

Den norske elgrossistvirksomhed, det nuværende Solar Elektroengros AS, erhverves.

Solar etablerer sig i Finland med Solar Suomi Oy.

2005

Forretningsområdet vvs opstartes i Solar A/S, Danmark.

En aktionærgruppe indgår betinget aftale om salg af deres aktiepost i Solar Holding A/S med en af Solars konkurrenter. Ledelsen i Solar støtter aktivt Fonden af 20. Decembers intentioner om køb af den udbudte aktiepost, og med baggrund i Fonden af 20. Decembers forkøbsret gennemføres aktiekøbet. Fonden af 20. December er herefter majoritetsaktionær i Solar Holding A/S.

Der planlægges fusion af Solar Holding A/S og Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni. Fusionen forventes vedtaget på selskabernes generalforsamling den 21. april 2006.

2006

Fusion af Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni og Solar Holding A/S vedtages på selskabernes generalforsamlinger med Solar Holding A/S som fortsættende selskab. Samtidig ændrer Solar Holding A/S navn til Solar A/S.



Kilde: www.Solar.dk



Stenild El ApS